Vigtig information
Her finder du vigtig praktisk information om danseundervisning til fester, arrangementer og events.
Til fester, arrangementer & events ud af huset
Jeres instruktør medbringer selv den musik, der skal bruges til danseundervisningen.
I skal blot sørge for et musikanlæg, hvor instruktøren kan tilslutte en telefon eller lignende.
Vi kan i nogle tilfælde selv medbringe musikanlæg. Dette skal aftales ved booking.
Danseplads
Skab så meget danseplads som muligt, så der er god plads til undervisningen.
Jeres instruktør tilpasser danseundervisningen efter den plads, I har til rådighed.
Varighed
Festarrangementer: ca. 30-45 minutter
Polterabend: ca. 45-60 minutter
Privatundervisning / enetime: ca. 50 minutter
Lokation & lokaler
Festdans har desværre ingen faste danselokaler lige nu.
Hvis I mangler et lokale til danseundervisningen, anbefaler vi at undersøge mulighederne hos kulturhusene i Københavnsområdet.
I kan finde lokaler til forskellige formål på Bookbyen.
Overholdelse af booket tidspunkt
Det er vigtigt, at det bookede tidspunkt overholdes, da der kan være andre bookinger på dagen.
Forsinkelser
Hvis I bliver forsinkede, forbeholder vi os ret til at ændre eller tilpasse danseundervisningen i forhold til den afsatte tid.
Der opkræves fortsat fuld pris for det bookede arrangement.
Danse-events, der afholdes udendørs eller på offentlige steder
I sommerperioden vælger mange at afholde danse-events udendørs.
Hvis vejret ændrer sig, eller det regner, afholdes danse-eventet udendørs på eget ansvar.
Festdans har ikke regler om, at danseundervisningen skal foregå på privat grund. Vi kan derfor godt afholde danseundervisning udendørs på et offentligt sted.
I skal selv undersøge, om det er tilladt at opholde sig på det valgte sted samt at spille musik og afholde danseundervisning.
Hvis arrangementet kan afholdes uden at være til gene for andre, kan vi sagtens komme og afholde danse-eventet udendørs, hvor I ønsker det.
Husk, at I selv skal stille et musikanlæg til rådighed, hvor instruktøren kan tilslutte en telefon eller lignende.
Større firmaarrangementer og events med 100 deltagere eller derover
Ved større firmaarrangementer og events med 100 deltagere eller derover kan det være en god idé at have et podie eller lignende, som instruktøren kan stå på, så alle deltagere har mulighed for at se instruktøren.
I skal selv sørge for musikanlæg samt trådløs mikrofon eller headset, hvis det er nødvendigt.
Afbudspolitik
Se vores afbudspolitik for information om regler og betingelser ved aflysning af et booket arrangement.