Anbefalinger
Anbefalinger & Tilbagemeldinger
fra kunder
Hermed et lille uddrag af de tilbagemeldinger som vi ofte får, når Festdans har været ude og undervise.
Anmeldelser og tilbagemelding fra firmafester, firmaarrangementer, personaledage, bryllupper, fødselsdage, temafester m.m.
Læs flere anmeldelser på Eventzonen
Linedance med Fritz
Jeg skriver blot for at sige: HOLD OP HVOR VAR FRITZ GOD sidste lørdag.
Vi nød alle sammen hans undervisning.
Tusind tak for hurtig hjælp.
Trine
Salsa og disco med Rikke
Hej Rikke
Top karakterer fra os og alle vores gæster.
Det var super! Og både salsa & disco blev flittigt brugt resten af aftenen / natten.
Luise
Pardans med Rikke
Hej Rikke
Tusind tak for din undervisning i lørdags. Det var super sjovt og tilpas pædagogisk til de motorisk udfordrede.
Alle roste din fremtræden og din gode energi.
Jeg havde en skøn fest, bl.a. takket være dig.
Mange hilsner fra Anne
Linedance med Rikke
Hej Rikke
Sikke en FEST du holdt – og så på en tirsdag. Jeg er dybt imponeret over hvordan du formåede at få folk til at holde fokus i en god time og deltage aktivt. Jeg har kun fået superpositive kommentarer, så jeg er virkelig glad for at det var dig og festdans jeg valgte at ”klikke på” da jeg skulle arrangere dagen.
Med venlig hilsen
Birgitte
Lancier med Fritz
Det var en rigtigt god oplevelse og vores gæster var også meget begejstrede.
Fritz var en virkelig god underviser.
Mvh Anne
Linedance med Rikke
Kære Rikke
Vi hilste på hinanden i lørdags, hvor vi havde fornøjelsen af dit besøg i forbindelse med et bryllup.
Det var simpelthen en fornøjelse at opleve din energi, glæde og ikke mindst danse-iver. Wow, du fik sat ild til gulvet.
Dragsholm Slot
Linedance med Nanna
Vi havde en fantastisk fest i fredags, ikke mindst takket være Nanna. Hun gjorde det super godt – glad, smilende og imødekommende og tilbagemeldingen fra alle var, at det var et fantastisk indslag.
Helle
Linedance med Rikke
Jeg vil blot sige tak for en fantastisk danseundervisning i lørdags. Alle synes dansen og du var helt fantastisk:) Vi dansede videre hele natten.
1000 tak for et virkelig godt indslag.
Dbh.
Anne
Disco med Paula
Jeg vil blot sige tak for en utrolig god behandling. Vi havde en fantastisk aften i går sammen med Paula og alle nød dansen.
Hilsen Sabina
Charleston med Rikke
Hej Rikke
Tusind tak for dansen. Det var så fedt! Alle har sagt, at de synes det var så sjovt.
Du er en fantastisk underviser, der spreder glæde og lyst til at danse 😊
Kærlig hilsen Camilla
Linedance med Nanna
Synes lige jeg ville melde tilbage for at sige – Det var en kæmpe succes og Nanna gjorde det mega godt.
Tusind tak for hjælpen og jeg vil helt sikkert tænke på jer, hvis muligheden byder sig igen i fremtiden.
Med venlig hilsen / Best regards
Lisa
Dans ved bordene med Rikke
Kære Rikke
Selv tak – det er os, der takker – det var helt forrygende. Virkeligt vellykket og humørskabende og sjovt.
Jeg tror, det kommer til at kaste flere arrangementer af sig – mange af gæsterne talte med begejstring om dig.
Alt godt – og på forhåbentligt gensyn en anden gang ☺️
Dorte
Danseundervisning & Show – Hawaii dans
Hej Festdans
Jeg vil sige jer tusind tak for en dejlig oplevelse med jeres optræden og undervisning. I har en energi og udstråling, som smitter og som man kun kan blive i godt humør af. Seancen forløb ligesom jeg havde forestillet mig det og specielt overraskelsesmomentet.
Jeg vil bestemt anbefale jer.
Mange hilsner Henning
Linedance med Rikke
Hej Rikke
TUSIND TAK for dit super fede danseindslag til vores arrangement på Grundlovsdag i går!
Det var en kæmpe fornøjelse og fungerede helt genialt som samlingspunkt ved dagens afslutning. Og sikke en skøn energi, du har!
Jeg har netop evalueret dagen sammen med den klasse, som har arrangeret den, og Linedance var helt i toppen over de bedste oplevelser på dagen.
Det bliver ikke sidste gang, du må vende snuden mod Høng Efterskole!
Mange hilsner Signe
Linedance med Paula
Hej Rikke
Mange tak fordi du sendte lige præcis Paula til os. Hun var SÅ god!
For det første havde hun lavet en fabelagtig koreografi, som sad lige i skabet til alle os amatører, som ikke gør det i koordination af krop til musik til daglig. Alle kunne være med, og det var virkelig sjovt. Musikken var lige i øjet.
Men det bedste var nu altså Paula. Hun satte stemning med sin udstråling, tog alle med et smil, og så slog hun uproblematisk over i engelsk, da hun opdagede, at vi talte engelsk internt – hvilket jeg havde glemt at informere om. Hun gjorde virkelig oplevelsen god!
Mange, mange tak for en super god start på vores julefrokost! Vi kommer tilbage 😊
God dag.
Pernille
Læs flere anmeldelser på Eventzonen